Drifts og vedligeholdelsesmanualer

D/V-manualer og BK-anvisninger

Her på siden finder du en række tekniske vejledninger, du frit kan bruge.

Drift- og vedligeholdelsesmanualer

Pr. 16-06-2020

Introduktion til kloakmesteren

Ifølge gældende lovgivning skal den autoriserede kloakmestervirksomhed ved aflevering af enhver ny installation eller genstand og apparat gøre ejeren eller brugeren bekendt med betjeningen

Der skal udarbejdes nødvendige vejledninger på dansk i brug, drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationer. Derudover skal der udarbejdes ajourførte tegninger. Vejledninger og tegninger skal foreligge ved ibrugtagning af den færdige afløbsinstallation

  • Drift og vedligeholdelsesvejledningens formål:
  • Sikre tilfredsstillende bortledning af afløbsvandet
  • At ressourceforbruget bliver passende lavt.
  • At risikoen for skader og ulemper bliver passende lille.
  • At omgivelserne ikke påføres risiko for sikkerhed og sundhed.

En drift- og vedligeholdelsesplan kan suppleres med fabrikantens anvisninger

Byggeriets Kvalitetskontrol har udarbejdet dette katalog over de mest almindelige typer af afløbsinstallationer hvortil der skal udleveres drift og vedligeholdelsesplaner

I kataloget kan kloakmesteren markere de drift- og vedligeholdelsesplaner der er aktuelle for den enkelte installation, og derefter udskrive, sende som mail og arkivere i egen kvalitetssikring

Vælg sektioner til manualen

Forsideoplysninger

Kontaktoplysninger

BK-anvisninger

BK-anvisning nr. 1 - spildevandsanlæg i det åbne land, ansvar og udførelse

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen og beregning af faskiner til tag- og overfladevand.
Skema med afstandskrav findes på side 38
Skema med vejledende længder på faskiner findes på side 39

BK anvisning nr. 2 - Lukket forsinkelsesbassin

Formålet med denne anvisning er, på et erfaringsbaseret grundlag, at give et fælles teknisk grundlag for etablering af lukkede bassiner til forsinkelse af regnvand på grunden, inden vandet ledes til hovedkloak eller anden recipient. Anvisningen er udarbejdet for at lette og standardisere arbejdet for kloakmestre, rådgivere, kommuner og bygherrer i forbindelse med projektering og etablering af lukkede forsinkelsesbassiner.

Byggeriets Kvalitetskontrol tilstræber, at anvisninger m.v. er korrekte, men bl.a. som følge af hyppige lovændringer eller fremkomst af nye standarder m.v. kan der forekomme fejl eller unøjagtigheder i anvisningerne. Byggeriets Kvalitetskontrol påtager sig derfor intet ansvar for anvisningernes rigtighed eller for enhver utilsigtet virkning af deres brug.

Ved fejl - fjern blokering af makroer:

Flere af vores beregningsskemaer indeholder makroer, som kan blive blokeret af din PC når du downloader skemaet. Følg denne vejledning for at fjerne blokeringen:

  • Download den ønskede fil og find den på computeren.

  • Højreklik på filen og vælg nederst: "Egenskaber / Properties" - alt efter om det står på dansk eller engelsk. Du kan også klikke på filen og trykke ALT + ENTER

  • Nu popper der en boks op med egenskaber for filen. Nederst i denne boks er et afsnit om "Sikkerhed" eller "Security", hvor du skal sætte flueben i "Fjern blokering" eller "Unblock".

  • Nu er filen låst op og du kan bruge den. Hvis denne vejledning ikke hjælper dig er du velkommen til at tage fat i os på tlf.: 72 16 01 10 eller pr. mail på bk@byggekvalitet.dk
Byggeriets Kvalitetskontrol A/S
Ådalen 15
DK-6600 Vejen